Noter : Jens Peter rejste som ung rundt i Jylland som handelsrejsende. Efter han bliver gift i 1853 slår han sig ned sammen med sin kone og barn i Københoved som købmand i 1859. Den gård han købte og indrettede til købmandsgård, var oprindelig en meget stor landmandsgård (Lundgården), som igennem årerne var blevet solgt ud i mindre dele. Denne mindre gård med tilsvarende landbrugsbygninger var vel beliggende for en købmandshandel, især efter at vindmøllen var opført i 1846, fordi den lå tæt ved møllevejen.
Jens Peter havde før købet af Lundgården haft et høkeri i Langetved kro. Han fik efterhånden oparbejdet en god og ret omfattende forretning. Ikke alene butikken, hvor man kunne købe næsten alt, hvad hjertet begærede, havde god søgning, men ved siden af handlede gamle Schmidt eller den gamle høker, som han også blev kaldt, tillige med svin, smør, huder, æg og korn og andre produkter. Samfærdselsmidlerne var endnu ikke meget udviklede, hvorfor fedesvinene til at begynde med blev kørt med heste og kassevogn helt til Flensborg, senere kun til Vojens. Op gennem 1870'erne og 1880'erne var smørproduktionen i fremgang, hvorfor Schmidt var aftager af smørret både som styksmør fra de mindre ejendomme og i dritler fra gårdene.
Gamle Schmidt var en dygtig købmand og blev en holden mand gennem årerne, men tillige en anset borger i bysamfundet. Engang forsøgte en løs tunge at sætte en plet på hans navn i forbindelse med indvejningen af svin, men Schmidt anlagde sag og hans navn blev renset for sigtelsen gennem vidneforklaringerne i retten.
Gamle Schmidt var desuden aktiv i forskellige bestyrelser og udvalg i byen. Bl.a. var han med i 'forskønnelsesudvalget', som blev oprettet i 1880'erne. Udvalget besluttede at plante allétræer ved de mindre gader i byen, vejtræer langs de store gader samt anlægge gangstier og tjørnehække bl.a. ved kirken, så byen ville se pæn og præsentabel ud.
Derudover var Schmidt også medlem af den første bestyrelse for Skrave fællesmejeri, hvor han var regnskabsfører. Mejeriet var egentlig et andelsmejeri, men dyrlæge Gram syntes, at ordet 'andels' var for tysk i sin ordlyd, så man valgte i stedet ordet 'fælles'. På dette tidspunkt var Skrave sogn under preussisk administration (pga nederlaget til tyskerne i 1864) og de dansksindede borgere i regionen ønskede at lægge så stor afstand til tyskerne som muligt. Da Skrave sogn atter blev genforenet med det øvrige Danmark, skiftede mejeriet navn til Andelsmejeri.
|